4 Grunde til at alle børn bør se Star Wars

Star Wars er en kultfilmserie, og der er rigtig meget at lære af den. Det er derfor en god ide, at du ser den sammen med dine børn, så de også kan lære noget af den. Vi har samlet fire grunde til, at børn bør se Star Wars.

1. Lære referencerne at kende

I vores populærkultur er der i dag rigtig mange referencer til Star Wars. Hvis dine børn ikke har set filmene, kan det derfor være svært for dem at forstå jokes, der handler om serien. Det vil være ærgerligt for dem at gå glip af.

2. Den pirrer deres fantasi

Hele Star Wars universet er ekstremt kreativt og fantasifuldt, og det er for mange et univers, som de gerne vil blive ved med at besøge, når de først har været der en gang. Det betyder, at de vil have lyst til at se filmene igen og igen. For dine børn vil det sikkert betyde, at de bruger Star Wars i deres lege.

3. Gode moraler for børn

Hvis du læser eventyr for dine børn, gør du det måske både for den gode historie, men også fordi der er nogle moraler i historierne, der er gode for børnene at lære. Det er der også i Star Wars. Faktisk er det et eventyr, der foregår i rummet, hvor det gode kæmper mod det onde.

4. Lærer dine børn om girl power

I Star Wars er der flere kvinder med en fremtrædende rolle, der er mindst lige så seje som mændene. Det gælder ikke mindst Prinsesse Leia. Det er usædvanligt at se en film, hvor der er så meget girl power, og det er sundt for både drenge og piger at se, at piger og kvinder kan gøre lige så meget for at redde galaksen, som mænd og drenge kan.