Hold en Star Wars Halloween

Halloween er lige for døren, og det er jo en perfekt undskyldning for at det er tid til at klæde sig ud i Star Wars kostumer (det vil vi jo gerne, også selvom det er Halloween hvor man normalt klæder sig lidt uhyggeligt ud).

Derfor har vi her samlet nogle gode råd, en guide om man vil, til hvordan du holder en Star Wars Halloween.

Husk kostumer

Ingen halloweenfest er komplet uden kostumer, og det gælder selvfølgelig også vores Star Wars Halloween. Normalt til Halloween klæder folk sig jo ud som alle mulige forskellige ting. Nogle er uhyggelige, andre er slutty, andre igen har sjove halloween kostumer, og sådan kunne man blive ved.

Det som er vigtigt er at du allerede når du inviterer har gjort dig klart hvilken slags fest du gerne vil have, om det skal være en Star Wars Halloween eller om det bare skal være en almindelig halloweenfest hvor folk kan klæde sig ud som de vil.

Hvis det skal være en Star Wars Halloween så skriv det med det samme, sådan at folk har noget tid til at finde på deres kostume. Inviterer du folk som ikke er så vante til at klæde sig ud kan du evt. hjælpe dem med gode ideer til hvad de skal klæde sig ud som.

Her kan du f.eks. linke til youtube-videoer eller sider som Fest365 hvor de så kan finde inspiration til deres Star Wars Halloween kostume.

Hvis festen du holder er for hardcore Star Wars udklædere kan du i stedet komme med det tvist at kostumerne skal være uhyggelige (det er jo Halloween). Så f.eks. prinsesse Leia med blod i hele hovedet, en zombie Obi-Wan Kenobi etc.

Mad a la Star Wars

Hvis det skal være en ægte Star Wars Halloween skal du selvfølgelig også have noget Star Wars Mad – ellers er der ikke meget tema-fest over det.

Du bestemmer selv hvor meget du vil gå op i det, det kommer også meget an på hvor dedikerede dine gæster er, og hvor meget tid du har til at forberede maden.

Vi har fundet en video hvor du kan få nogle ideer til snacks du selv kan lave, måske at det er noget for dig.

Eller kan du også bare lave noget forskelligt slags mad og så sige at det er fra forskellige planeter – arabisk/marokkansk inspireret mad fra Tatooine, Sydamerikansk mad fra Endor osv.

Du får i hvert fald videon her, og så kan du jo lade dig inspirere:

Lav en Star Wars quiz

For at sætte prikken over i’et til festen kan det være en rigtig god ide med noget underholdning, og noget der altid tager kegler er en Star Wars quiz.

Vi kender vist alle den klassiske quiz hvor man bare skal svare på spørgsmål, så hvis du skal gøre den rigtig fed skal den være interaktiv. Det kan f.eks. være at skulle gætte sange/melodier fra serien, placere filmklip i kronologisk rækkefølge etc.

Det er rigtig sjovt, især hvis man har fået lidt indenbords først og stemningen er god.

Vi håber du får en rigtig god Star Wars Halloween.